Om Bente Clods skrivekurser

Kurserne har først og fremmest til formål at frigøre den enkeltes kreativitet og støtte hver deltager i den retning, som er mest frugtbar for hans eller hendes talent og personlighed. Skolen ledes af Bente Clod, der står for det meste af undervisningen sammen med gæstelærere, der alle er etablerede forfattere og skrivepædagoger.

Undervisningen giver en indføring i skrivekunstens håndværk, dens fortællemetoder - og elementer som dialog, fortællesynsvinkel, personopbygning mm. Deltagerne får konstruktiv kritik af deres tekster fra holdet og læreren og råd om, hvor de selv skal sætte ind fremover.

Alle kursushold har desuden mulighed for at danne selvstændige skrivegrupper til støtte for deltagerne fremover.

Et par gange om året afholder Bente Clod oplæsningsaftener, hvor skrivende folk kan læse en tekst op og få respons på den. Alle er velkomne - også de 'tekstløse', der blot kommer for at lytte.
Oplæsningsaftenerne annonceres på kursuskalenderen eller i Nyhedsbrevet.

Næste side om de enkelte skrivekurser.

Klik her, hvis der mangler en menuoversigt.