Bente Clod: Body Tactics
"Min kusine er bange nu. Rigtig bange. Hun rykker baglæns mod sengen. "Jeg siger det ikke til nogen," fortsætter jeg. "Men du skal holde dig fra de tøser, de er bad company. Det er kun et spørgsmål om tid, før I bliver anholdt hele bundtet."
Body Tactics er en fortsættelse til Body Effex og fortæller mere om Ursula, der drømmer om en karriere som makeup artist. Hun vender hjem fra London som vinder af en bodypaint-konkurernce, og med sin første rigtige kæreste i hånden. Hjemme venter familien, der har svært ved helt at acceptere, at Ursula har forelsket sig i en pige. Hjemme venter også Patricia og hendes hardcore pigebande, der mener, at Ursula skylder dem penge. Bente Clod har endnu en gang skrevet en fængende roman, der rammer lige i mellemgulvet med sine direkte skildringer af et nutidigt og turbulent ungdomsliv.
Den første bog om Ursula, Body Effex, udkom i 2006. Den var nomineret til Orla-prisen for bedste ungdomsbog og fik bl.a. disse ord med på vejen af fagbladet Folkeskolens anmelder Sofia Esmann Busch:
"Body Effex er Fucking Åmål på dansk. Romanen er en bog om piger, der er til piger, men drengene kan og bør også læse den, for Bente Clod har med Body Effex skrevet en alle tiders roman, som bør få hovedværksstatus i folkeskolen. Den besidder en god litterær såvel som sproglig kvalitet."
Body Tactics udkom den 6. november 2008 på Høst & Søn.
Anmelderne om Body Tactics
Steffen Larsen, Politiken, 13. december 2008:
Kærlighed gør glad Glæden åbner "Body Tactics", der er en fortsættelse af "Body Effex" (fra 2006). Og forelskelse er Bente Clods speciale. Hun kan skrive så fuglelet og flammende om hjerter i brand. Hun gjorde det i trilogien om sanglærken Thilde fra Nansensgade, der indbragte hende Kulturministeriets Børnebogspris.
Birte Strandby, MetroXpress, 10. december 2008:
Den første kærlighed Cecilie er Ursulas første rigtige kærlighed, og den altovervældende følelse forstyrres kun lidt af farens absolutte modstand mod forholdet... Det er en indfølende roman om en ung pige og hendes første forelskelse... Bente Clod har før valgt hovedpersoner, der ikke hørte til den brede mængde, og hendes talent for at være på forkant er vel en af de ting, der gør hendes bøger til en lidt anderledes læseoplevelse.
Mille Klemmensen, Out & About, december 2008:
Body Tactics En vigtig og vellykket undomsskildring, der tør levere en næsten kvalmende happy ending, som er befriende dejlig i en genre, der har set alt for mange barberblade og overskårne håndled.
Lęs uddrag af Body Tactics
|