Månedens digt

Smil!

Smil!
Når skyerne trækker sammen før stormen,
Smil, selvom hoften knager og livmoren falder, åh smil
så rynkerne flettes og fingrene glattes.
Du har fået tid, masser af tid
Og aldrig før haft så travlt.
Børnebørn, hvis forældre bliver skilt
Så dit hjerte brister. Smil
Mens det hagler ned over familien med gensidige beskyldninger
Og din mand har mæslinger
Mens den mindste skal opereres for prostata. Smil
mod den endeløse himmel,
Der hverken kender start eller slut,
Herfra og dertil, over, ved siden eller under. Smil. Himlen bliver hvor den er.
Lidt endnu. Smil.
© 2014