Månedens digt

Globe søger globe

Hvorfor følger månen solens bane?
Er det en søgen efter endnu mere lys?
Er det en higen efter endnu mere storhed
Eller er det blot en gammel vane?
Er det det kolde mod den varme glød
Det hvide, der vil have mere hvidt?
Er det en trang til efterligning?
En søgen mod et favntag uden varsel?
Den blege har dog ansigt i sin skive
Et månebjerg, et hav helt uden vand.
Mens solens pletter ikke ses fra jorden
Har månen travlt før den bliver til en negl?
Nej det er klodens trang til kloders favntag
Et kosmisk møde af partikelstøv
Den kender ikke helt til konsekvensen
Af dødekys på selve ildens ansigt.
Globe kender globe og vil kende
Forskellen mellem både is og ild
Men bremses heldigvis i tide af en sky
Der kender varmens kraft og bliver gardin
I gryets græskarvogn forspændt med stjerner
Blev måneskiven bleg og svandt til nul
Nu hersker solen og forfølger sporet
Helt uden vidnesbyrd om nattens spil.
© 2014