Emily, Mathilde og UrsulaDe indre dæmoner og "a little help from their friends". Foredrag i Center for Undervisningmidler, Viborg d. 29. januar 2009Jeg fik det foræret af guderne - da jeg var en lille pige - de begaver os jo - for det meste - når vi er nye - og små. Jeg knugede det i hånden - jeg lagde det aldrig fra mig - jeg vovede knap at spise - sove - af frygt for at miste det - jeg hørte ord som "rig" - i hast, på vej til skole - fra gadehjørnets snakketøj - og tvang et smil på plads. Rig! Det var mig - så rig - mit navn af guld blev vristet og det at eje - drevet guld - den forskel - gjorde mig dristig - It was given to me by the Gods - When I was a little Girl - They give us Presents most - you know - When we are new - and small. I kept it in my Hand - I never put it down - I did not dare to eat - or sleep - For fear it would be gone - I heard such words as "Rich" - When hurrying to school - From lips at Corners of the Streets - And wrestled with a smile. Rich! 'Twas Myself - was rich - To take the name of Gold - And Gold to own - in solid Bars - The Difference - made me bold - (J454/Fr455, s. 111 i "På Min Vulkan") Emily Der manglede ikke selvfølelse hos denne teenager, der i 1870ernes Massachusetts mente, hun havde fået en særlig evne i vuggegave, et navn i drevet guld - "the name of Gold". Da jeg i 1981 blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, fik jeg en anmodning fra forlægger Merete Ries om at oversætte den amerikanske lyriker Emily Dickinson (USA 1830-1886). Dickinson har fulgt mig lige siden, det er blevet til et skuespil om hende i 1997 på Kaleidoskop Teatret, "Cirklens Hemmelighed" og en biografi, der endnu ikke er skrevet færdig, samt en udgivelse af mine danske fortolkninger af 142 af digterens cirka 2000 efterladte digte: "På Min Vulkan", forlaget Tiderne Skifter i 2005 (vis daguerrotypiet af den 17-årige Emily). Gennem hele skoletiden brillierede Emily med sine stile, breve og Valentine-vers. Men familien havde en vanærende konkurs i bagagen, som hendes far indædt og stræbsomt arbejdede sig ud af, og udsigten til et muligt offentligt nederlag var derfor det værst tænkelige for den begavede ældste datter. Emily Dickinson levede i 1800-tallets puritanske opfattelse af, hvad kvinder bør gøre i deres liv, og det var bestemt ikke at stå offentlig frem på nogen måde. Det var almindeligt at digte og indlæg i aviser blev bragt anonymt som det også skete med et par af Dickinsons digte. Kvinder skulle først og fremmest være hustruer og mødre, ikke digtere. Da Dickinson som 30-årig læste en artikel af en redaktør Thomas Higginson, der var kendt for sin imødekommenhed overfor nye talenter, også dem af hunkøn, vovede hun dog at sende ham nogle af sine digte med det forsigtige spørgsmål, om de "åndede". Hun vedlagde sit navn i en lukket kuvert. Og så holdt hun vejret. Redaktør Higginson, der senere kom til at redigere digtene efter hendes død, havde i sin artikel efterlyst nye talenter. Men han svarede venligt på brevet, at han rådede hende til at vente med at få digtene trykt. Den sarte digter blev syg, og svarede ham fra sin sygeseng, at hun ikke i sin vildeste fantasi kunne drømme om noget sådant - selvom mange mange breve før da viser, at det netop var det, hun drømte om. Så den verdensberømte digter blev først udgivet efter sin død ved lidt af et tilfælde. Historien viser, hvor vigtigt det er, dels at have noget i sig selv, man tror på. Noget, man føler man kan, som kan bære en igennem op- og nedture. Samt at møde en person, der kan se og udfordre talentet. To nøglepersoner Jeg selv er født i 1946, og gik på Danmarks første lilleskole, hvor de kreative fag havde høj status og megen plads i skemaet. Vi havde en skøn klasselærer, den senere forfatter og dramatiker Kaj Himmelstrup. Hos ham lærte alle at læse. Hvis det kneb, lavede han en individuel læsebog til den enkelte. Vi var også kun tolv i klassen. Kaj Himmelstrup skrev og opførte dukketeaterforestillinger for os, og både vi og vores forældre elskede og respekterede ham. Han læste højt. De ti første minutter af spisefrikvarteret læste han, mens vi sad musestille og gumlede til Astrid Lindgren, Ditte Menneskebarn, Røde Orm og andre klassikere. Skolens musikundervisning blev varetaget af komponist og pianist Bernhard Christensen, der blandt meget andet har komponeret skoleoratorierne "Skolen på ho'det" og "Prinsessen, der ikke kunne le". I musikundervisningen oplevede jeg et afgørende statusskift som 12-årig, hvor jeg begyndte at gøre mig gældende i musiktimerne, og gå til ekstra musikundervisning efter skoletid. Fra at have været nederst i klassehierakiet steg jeg nu til at ligge tæt på toppen. Bernhard Christensen, der var en suveræn jazzpianist, havde i 1930erne oplevet, at jazzen blev kaldt "abekattemusik" og "junglehyl". Han betragtede til gengæld den traditionelle klassiske musik som noget nær skadelig og primitiv: "En to tre fire" - nej: En klap to klap tre klap - efterslaget løfter og bærer. Fra betegnelsen af jazz som latterlige junglehyl til indførslen af Rytmisk Musik som seriøst fag på konservatoriet gik der tredive år, og jeg var en af de første der søgte ind. Uden dog at blive optaget. Jeg havde således i skoletiden ikke skygge af chance for at besvime under morgensangen ved at høre "Lysets Engel går med glans" som det skete for Dan Turell. I første klasse havde vi en afrikaner i musik, vi lærte afrikanske vuggeviser, og da jeg som tolvårig begyndte at satse på at blive jazzsanger, var det de amerikanske jazzmusikere, der var forbilledet. Disse to lærere, dansklæreren og musiklæreren, havde afgørende betydning for mig, og fik mig på sporet af en kreativ karriere. Pædagoguddannelsen tog jeg senere som lidt af et nødvendigt onde. Englekraft Mathilde Jensen i Englekraft-trilogien synes ikke, hun kan ret meget; hun er boglig svag, hun er udisciplineret og dårlig til at fastholde troen på sig selv. Hendes problemer begyndte, da hendes forældre blev skilt da hun var fjorten, hendes mor gik ned med depression, og hendes elskede moster, familiens trygge holdepunkt, døde af kræft. Da familien faldt sammen omkring hende, gik Thilde i strejke, ville ikke være mor for sin mor, og levede på gaden med vennen Christian og hutlede sig igennem ved at synge - for det kan hun. Hun vil gerne være sanger, og ønsker sig noget sangundervisning, men har ikke råd. Den første, der løfter hende tilbage til livet og bliver et fast holdepunkt i tilværelsen, er Max. De mødes på en Roskildefestival. Thilde har lige været indlagt for en slem underlivsbetændelse, og er stukket af fra hospitalet før tiden. Den historie er titelnovellen i de erotiske noveller, "Smagen af Dig", der er skrevet efter Englekraft-trilogien. "Metallica! Metallica og TaberThilde, der danser og danser midt inde i mængden foran orange scene. Det her er den bedste Roskildefestival, jeg har været på. Hylende fuld af musik, og så glad, at benene ikke kan holde op. Vi har danset i tusindvis som én stor bølge siden midnat. Christians kæreste havde noget pulver i eftermiddags, som vi delte. Kroppen kan ikke holde op med at danse, jeg har tabt den liter vand, jeg tømte, og jeg har tabt Christian af syne som sædvanlig. Jeg har fantasier om mad, store lækre flødeskumskager, hakkebøffer med bløde løg eller bare en lille leverpostejsmad, sådan med surt på. tanken får mig til at savle. Foran mig pumper den brede krop stadig, et stort brød med varme øjne og hurtige bevægelser. Han dukkede op for nogle timer siden, og kommer hele tiden tilbage, kredser omkring mig, mens jeg vrikker og snor mig og hyler mod himlen. Han har en orange t-shirt på med Eminem henover forsiden, sort læderjakke og sorte jeans. Hans cowboystøvler må være størrelse hundrede, fulde af mudder ligesom mine gamle militærstøvler og alle de andre mudderfødder omkring os..." "...Morgenen simrer over vores hoveder. Pludselig er det som om alt går meget langsomt. Måske sjokker vi bare rundt i mudderet. Den store fyr lægger armen om mig, så jeg er ved at segne. Han har ikke sagt et ord, men der er usynlige tråde imellem os, noget klistret stædigt stads, der trækker os ind mod hinanden. Musikken annoncerer det sidste nummer, det allersidste, og jeg stamper med støvlerne, tramper på mit elendige liv, der endelig giver et par gode dage. Det må ikke holde op. De her dage af drøn og dans, de skal blive ved og ved, så jeg ikke skal tilbage på gaden og rende rundt og passe på Christian for at finde ud af hvad han nu køber sig af kemi og katastrofer, jeg vil ikke tilbage i slipstrømmen fra mosters begravelse og skilsmissen mellem Vor Fader og fru Jensen, jeg vil ikke..." "...Pludselig standser han kværnen. Der er dødsstille. Jeg hænger på ryggen af ham som en abeunge, fuldstændig tom og glad og udmattet for første gang i de sidste hæslige år. Der er en græsmark foran os, der går nogle køer på den, og jeg hakker tænder så de klaprer i munden på mig. Mine hænder er fastlåst om hans mave. Forsigtigt skiller han mine fingre ad, og vender sig om. Så trykker han mig ind til sig med varme arme, og gnider min ryg. Jeg snøfter, og mumler noget om min moster og far og mor og hospital og pis og papir, og han nikker, gnubber mig varm og nikker. Holder om mig, og stryger og stryger mig blød og kælen. Han rejser sig op med min fulde dødvægt i sin favn, og vi trimler om i græsset. Solen begynder at varme, der er fluer om ørerne på os og der er musikken, der stadig drøner gennem hovedet. Farten sidder i kroppen. Jeg begraver ansigtet ved hans hals, og han slår jakken om mig, så vi begge er inde i læderet. Han lytter til mig, hører på den lille snoske fra bagsædet. Jeg sukker helt ned i tæerne, og nyder at ligge på et varmt underlag. Måske lukker vi øjnene et øjeblik." (Smagen af Dig s. 27-29) Da Englekraft starter, har Mathilde taget den store beslutning at holde sig fri af sprut og hash. Derfor er hun flyttet fra kæresten Max på Christiania og ind hos sin mor, fru Jensen, der er inde i en god periode mellem de depressioner, der let får tag i hende. Men Thilde er stadig ustabil. Hun skrider, når hun er træt eller under pres, og i starten af Englekraft skrider hun fra Max og fru Jensens hundeøjne, der begge forsøger at lokke hende med på hyggelige hakkebøffer. Rastløsheden driver hende ind på Strøget, hvor vennerne sidder og spiller skak foran Helligåndskirken, og hvor tre piger fra Sankt Annæ Gymnasium har stået og sunget julesalmer i nogle dage, så Thilde har siddet og lært sig andenstemmen til "Et barn er født" ved at brumme med. Hun driver rundt, vender om. "Så hører jeg hende. Et Barn Er Født, med klokkeren sopran. Ikke så tam som Sissel Kyrkjeby, ikke så nydelig. Det er det, jeg kan lide: Hun lyder lidt rå. Foran Den Danske Bank står hun, mutters alene, uden englekoret. Hun har sat en æske foran sig til pengene og holder nodeheftet op foran sig som et skjold, ikke helt tilpas ved situationen. Øjnene spejder til begge sider efter anden og tredje stemme. Sangen klinger, men mangler bund og sider. Gad vide hvorfor hun stiller sig op her og synger alene? Jeg troede, de gjorde det for at øve sig lidt med publikum på. Jeg løsner tørklædet og slynger det afslappet om halsen. Glatter nogle af mine fletninger om bag ørerne og tørrer næsen i ærmet, mens jeg går hen mod sangen. Thilde Snotunge nærmer sig tjeksilden. Hun er færdig med Et Barn, ser på uret og spejder op og ned ad gaden. Men der står en pæn lille skare foran hendes kønne ansigt og venter på mere. Hun fortsætter smigret. Dejlig Er Jorden strømmer fra hendes strube. Jeg ormer mig ind bag hende fra siden, koldsveden løber af mig under tøjet, hænderne er våde. Gid jeg havde en fed. Hun opdager mig ikke, før jeg fylder lungerne med luft og rammer andenstemmen lige på kornet i næstsidste strofe. Hun tror, det er en af engleveninderne, der er ankommet og vender sig halvt om med et smil. Som fryser fast ved synet af mig. Frøken Tjek slår med nakken og er lige ved at synge falsk, men hun holder tonen, hun har disciplin. Hjertet dunker på højtryk, men jeg lader mig ikke gå på, jeg holder min andenstemme, og den ligger fast i sporet og shiner gevaldigt op på klangen, prinsessens rå sopran og min alt er noget af det flotteste, der er hørt på Gågaden denne vinter. Vi holder begge sluttonen nøjagtig lige længe, hun anstrengt, jeg med halvt lukkede øjne og alle muskler på spring. Folk klapper. Verden står stille. Så vender hun sig rasende om: - Hvad bilder du dig ind, hvæser hun lavmælt...." ..."Ude ved villavejene i Hellerup stiger hun af. Jeg hopper ud af bagdøren og følger efter på afstand. Hun vender sig om: - Hvis du ikke går nu, så blir jeg nødt til at - til at - Du skal altså lade mig være. Nu. Jeg standser og prøver at spille overlegen: - Jeg gør ingenting. Jeg bider og sparker kun om søndagen. Jeg ber dig bare om en enkelt lille sag, der ville være så let for dig som ingenting: Noder. - Det har jeg da ikke tid til. - Uuh vi har så travlt. Sats lidt. Sats lidt på mig! Hun måler mig: - Hvad gir du til gengæld? Lede tøs. - Hvis du lærer mig noder? Så kan jeg til gengæld lære dig..øh... - Ja -? Tjeksilden morer sig. Jeg ser på hendes pæne hår, de hvide tænder, det lækre tøj. - Unoder! Store fede unoder" (Englekraft s. 23-26.) Det ender med, at de to vidt forskellige piger bliver veninder. Thilde oplever, at der er én, der tror på hende. Den talentfulde og disciplinerede Camilla fra musikgymnasiet får nogle oplevelser, hun aldrig ville have fået i sit velordnede liv, og hun tror så meget på Thildes evner, at hun bruger tid på at undervise Thilde. Senere får Thilde endnu mere kompetent med- og modspil af sin musiklærer Søren, Mister Music, som hun også forelsker sig i og her møder en mere moden kærlighed end den, Max kan give - bl.a. fordi han er blevet slået til spillemand ude på Staden juleaften. En vigtig årsag til, at Thilde klarer den, er, at hun har haft en tryg barndom indtil hun er omkring fjorten. Hun har ikke altid haft det skidt, og levet på kanten af samfundet. Så havde det nok ikke været så let for hende at skifte bane og få et bedre liv. Body Effex Ursula, hovedpersonen i "Body Effex", er ligesom Mathilde 17 år og bliver 18 i slutningen af andet og sidste bind "Body Tactics", ligesom Mathilde bliver 18 i sidste bind, "Himmelfald". Men i modsætning til den omsorgssvigtede Mathilde lever Ursula i en tryg og ressourcestærk kernefamilie med storesøster Louise og forældre i et af kartoffelrækkehusene ved Søerne i København. "Jeg var tolv, da jeg besluttede mig til at blive interessant i stedet for grim. Når man ikke er smuk, kan man prøve at gøre sig spændende. Jeg farvede håret i en ny farve hver uge og begyndte at bruge makeup. Bar mave var forbudt i klassen, men Nadja og jeg gik med bar mave alle andre steder, det var ikke svært at tge en stumpebluse på under Nørgårdblusen. Mor sagde det var for tidligt at bruge make up som tolvårig. Så huggede jeg sminken, så Nadja og jeg kunne smøre os ind bag en låst dør oppe på pigernes wc i skolen om morgenen. Da mor sagde, jeg ikke måtte farve håret, farvede jeg det grønt. Så bad jeg om at komme i erhvervspraktik i hendes Feel Good salon. Det ændrede sagen. Da var jeg blevet tretten, og Nadja og alle de andre i klassen brugte også make up. Et par af de andre piger ville også gerne i praktik hos mor, hun blev mægtig populær. Jeg fortsatte med at spørge hende om alting efter praktikugen, og tog hen i salonen efter skoletid og fik lov at hjælpe til. I løbet af et års tid havde jeg lært alt hvad min mor og de andre i klinikken vidste om sminke, negle, hår og hudbehandling. Så gik jeg på nettet og fandt frem til makeupskolerne. Ringede og fik materiale om kurserne, selvom jeg kun var fjorten. En af dem på skolen sagde, at deres gæstelærer, John Hansen ude i Frihavnen, havde brug for noget hjælp i sit værksted, og gav mig hans website spfx.dk. Det ovale skilt over døren, BODY EFFEX, hænger lidt skævt. Ikke ligefrem imponerende. Det, der betyder noget for John og Lotte, er hvordan glasfiber ser ud, når man udsætter det for forskellige temperaturer. Hvilket materiale man kan bøje i alle retninger, uden at farven krakellerer. Hvor mange gange man kan udsætte en maling for fotoprojektørernes hede. John vandt Look Alike-konkurrencen i London for et par år siden med en Terminator-maske. Kort tid efter opfandt han og Lotte de små syngende chokolademus i Chocos reklamefilm. Siden er det gået stærkt. I de perioder hvor der er opgaver, er vi alle tre i gang, så meget jeg kan ved siden af skolen. I de stille perioder rydder vi op og tester nye teknikker. Han er begejstret for min afprøvning af materialerne. Mor kalder John for en "genial taber." Ingen skole kunne bruge drengen, der bare tegnede og pjækkede og gennemsøgte genbrugspladser, og byggede små modeller af det skrot han fandt. Han var "uanbringelig." Alligevel opfandt han stædigt sine apparater og meningsløse dimser. Indtil han mødte nogen fra filmbyen, der gik tilbage og fortalte om en dreng, der kunne affyre snefnug, så de dalede i en bestemt retning, lave heldragter som ikke var for tunge at bevæge sig i, og sætte skrammel sammen til skrækmasker. En filminstruktør skulle bruge en zebra, der kunne stejle og vrinske med en nathue på, i en reklamefilm for senge. Så fik John pludselig arbejde." (Body Effex s. 10-11).
Ursula møder således hjælp hos to nøglepersoner ligesom Mathilde: Først hos sin mor, der arbejder med skønhedspleje, og siden fra John, der ved hvad det vil sige at brænde for noget, som meget få andre bryder sig om. John sætter Ursula på opgaver, der udvikler og udfordrer hende, mens hun tjener penge på at lave negle og make overs på skoleveninderne, så hun kan få den uddannelse som Special Make Up Artist, hun sparer sammen til.
De indre dæmonerEmily Dickinson mødte ikke denne sidste afgørende opbakning og udfordring fra redaktør Higginson, som først så talentet efter at digteren var død. Hun holdt ikke op med at skrive, men iscenesatte sit skriveliv, så intet og ingen kunne nå hende, godt beskyttet af sin søster. Med sine hvide kjoler og hurtige forsvindingsnumre blev hun allerede før sin død kaldt "Myten". Hele hendes liv gik ud på at læse, skrive og dygtiggøre sig sprogligt. Man kan sige, at hun blev sit eget digt. Hendes indre dæmoner fortalte hende, at det var forkert, at hun burde dyrke religionen som alle andre i byen gjorde, gå til bønnemøder og sy strapudemaj. Hun kæmpede helt enkelt for at beholde forstanden overfor omverdenens uforstand, og havde flere alvorlige kriser som den outsider, hun gjorde sig til i et strengt og velordnet samfund. Mathilde i Englekraft har også sine indre dæmoner, gamle skader efter stofmisbruget, der dukker op, når hun er træt eller føler sig presset. Angsten for Den Kolde Pushers trusler giver hallucinationer, der får hende til at skride ved udsigt til det mindste pres. Ursulas indre dæmoner derimod er det bedste i hende selv, nemlig kærligheden. Da hun opdager, at hun aldrig har været rigtig forelsket i en dreng, men er forelsket i sin sideveninde Nadja, begynder hendes kamp for at finde sig selv og en positiv identitet ligesom alle andre såkaldte normale, ifølge hendes far. På første side i Body Effex bliver Ursula overfaldet. "Der er nogen lige bag mig. Tågen driver gennem træerne, kan de overhovedet se hinanden? Der er pludselig meget stille. De rødhvide plasticbånd, der blev spændt op om træerne da elvernes skov blev brændt ned, får området til at se ud som om der er sket en forbrydelse. Jeg hører lyden før jeg når at tænke. Vender mig om og skal til at spørge om de er færdige nu. Så går det op for mig, at vi ikke skal snakke. Det er en ork der står foran mig. Den træder ud af tågen med bølgende kappe, og trækker langsomt sit papsværd. Den grønne maske træder skarpt frem mod den grå dis omkring os. Håret er gemt under hætten, masken dækker ansigtet helt, og det er ikke en af de halvmasker, jeg har givet dem. Den går et skridt nærmere, står helt tæt nu. For tæt. "Jeg er ikke med i spillet, jeg hjælper bare med sminken," siger jeg irriteret, og vender mig væk fra den stridslystne ork. Så hænger der en dødvægt på min ryg. Sværdet er smidt, armene folder sig i et kryds over mit bryst. Det her er ikke en spiller, og det er ikke en dreng, glimter det gennem mig, mens grebet får mig til at stivne. Hun lugter stærkt og ubehageligt. Brysterne presses mod min ryg, den ene hånd griber fat om mit bryst og klemmer til, hårdt. Jeg holder vejret. Hvad sker der. Og den lugt. Det er noget jeg kender, noget gammelt og glemt - Så smækker jeg hovedet bagud, nikker en skalle lige ind i det maskerede ansigt. Hun gisper, slipper mig og tumler om på jorden, tager sig til næsen, hvor blodet flyder ud under masken, og det er ikke mit medbragte teaterblod. "SPIL FORBI!" råber en af arrangørerne, der fiser forbi i neongult regntøj, "MELD JER I TELTET!" (Body Effex s. 7-8) Ursula fortæller ikke om overfaldet til andre end Nadja. Som har nok at gøre med sin nye forelskelse. De erotiske undertoner i overfaldet, som kan antyde en viden om, at Ursula er til piger, forvirrer hende. Og Nadja har sagt pænt nejtak til Ursulas hede forelskelse. Der opstår en krise mellem de to nære veninder. Klassens skrappe pige Patricia ser Ursulas sårbarhed, nu hvor hun ikke har Nadja som sin allierede. Patricia har som 13-årig været med til at mobbe en lærer ud af sin skole, brænde lærerens bil af, smadre vinduerne i lærerens hus og skræmme livet af hende. Patricia har ingen kontakt med sine forældre, der begge to er politikere, og kun lidt kontakt med en ældre bror og hans kæreste. Hver måned sætter forældrene et ret stort beløb ind på hendes konto, hvis hun passer sin skole. Men det gør Patricia ikke. Hun er blevet afhængig af stoffer og power shopping, og må skaffe penge til sit misbrug. Ursula er godt klar over, at Patricia er i stand til lidt af hvert, og da hun endelig tør huske, hvad det var for en velkendt lugt, hun mærkede under overfaldet, går det op for hende, at det måske var hendes 15-årige kusine Anna. Anna har psorias, og har altid været smurt ind i tjærekrem. "Dyppet i fjer og rullet i tjære, sådan skal lille Anna være!" (Body Tactics) Body Tactics Ursulas far har i mange år lagt afstand til sin lesbiske søster, der er gift med en "betonlebbe", som han kalder hende, og derfor har Ursula og kusine Anna ikke set hinanden i mange år. Ursulas storesøster Louise bliver rigtig forelsket for første gang. Hendes kæreste Thomas viser sig at have en spændende søster, Cecilie, der sætter Ursulas hjerte i brand, nu hvor Nadja er totalt optget af sin nye kæreste. Selvom Ursula efterhånden opdager, at Cecilie har tabt sit hjerte til en indisk kvinde i London, tror de begge to det er forbi, da den skønne indiske Rose bliver sendt tilbage til Mumbai for at blive gift. Cecilie griber efter det nærmeste halmstrå, 17-årige Ursula, propfuld af hormoner og uforløst kærlighed. Ursula forelsker sig i den måske lidt for erfarne rødhårede skønhed. "Vi falder gennem luften. Lænet ind mod hinanden falder Cecilie og jeg i søvn, og vågner først, da Louise hiver i mig og siger, vi skal spænde sikkerhedsbæltet. Søvndrukne ser vi Kastrup komme nærmere, først land og vand, så huse, så træer og til sidst landingsbanen, der tager imod hjulenes bump. Cecilie giver min hånd et klem. Hvor længe har vi været i London? Ti dage? Tolv? "Ti," siger Cecilie. Det føles som et helt liv. Et nyt liv. I bagageudleveringen står vi og tripper. Endelig rumler alle mine indkøbte materialer til Johns Special Effectsværksted frem på båndet. Jeg læsser dem på et par vogne, og er lige ved at glemme min rygsæk, fordi jeg står og tjekker om al grejet er der, men min søster redder den og smækker den oven på læsset, før den kører en omgang til. "Tag penslen frem," hvisker Louise. Jeg tager Den Gyldne Pensel op af håndtasken. Den er ikke helt så gylden længere, guldstøvet sidder på Cecilies og min krop, men det ved kun hun og jeg. Kurt og Gerda og Thomas og Louise og Cecilie hjælper med at trille alle de indkøbte sminkevarer igennem tolden. "TIL LYKKE MED FØRSTEPRISEN, URSULA!" Står der på et stort rødt banner. En plakat med vinderfotoet af mig og Cecilie er sat på en stang, som John og Lotte holder højt i vejret sammen med firmabanneret fra BODY EFFEX. Jeg standser op, blændet. Hvordan har de fået fat i det? Cecilies fætter Bob må have sendt det. Og dér står far og mor ved siden af med dannebrogsflag. Lotte er i brudekjole med bittesmå blodige hjerter strøet ud over den hvide drøm. John er i kjole og hvidt, garanteret for første gang i sit liv. Også hans sorte sæt er overstrøet med de små glinsende hjerter. De slipper banner og plakat, farer hen og griber fat i mig og penslen og løfter den højt i vejret. Vi hopper rundt om hinanden. Jeg er ved at gå i knæ af fryd. Mor og far stråler, og kappes om at give tillykkeknus, John og Lotte rusker mig og dunker mig i ryggen. "Er I blevet gift?!" spørger jeg måbende. "Nej, men det bliver vi," siger John og ser stolt på sin brud og stikker armen ind under hendes: "Vi skulle lige prøve dragterne." "Champagnen venter derhjemme," oplyser mor og giver mig en knuser af den store slags. De to forældrepar hilser hjerteligt på hinanden. Gerda og Kurt er med på at tage hjem til os, de har aftalt det hele på forhånd. Og jeg har stadig kun mine ældgamle, sorte læderbukser på med malerklatter og den slidte mørkerøde læderjakke over en krøllet turkis top, som Cecilies fætter Bob trak frem af min taske før den hektiske afgang fra hans hus i London, hvor vi var ved at sove over os. Hælen på min ene ruskindsstøvle er ved at gå løs, og pagehåret, der skulle ligge helt glat, er totalt uglet. Men det værste er, at jeg ikke nåede sminke af nogen art og har bumser i panden. Mor ser det naturligvis, jeg ved hun vil hjælpe mig alt, hvad hun kan, så snart der bliver et par minutter til overs. Lige nu stepper John og Lotte bare om ørerne på mig, så jeg må slippe Cecilies hånd. Hun skutter sig i sin gamle røde frakke og sigøjner møder pirat look. Væk er det elegante buksesæt fra London-diskoteket, væk er det opskrabede hår og hvide handsker. De store røde krøller bruser om hovedet på hende, så jeg må række en finger frem og fange hendes pegefinger for at kunne holde det hele ud. Strømmen sluttes, forbindelsen er genoprettet." (Body Tactics s. 7-8, Høst & Søns forlag, november 2008) Da Ursula oplever kærligheden sammen med Cecilie, tager hun mod til sig og opsøger sin næsten ukendte faster Karen sammen med sin nye kæreste. Kusine Anna er ikke hjemme, men hendes to mødre kan fortælle, at hun ikke længere er med i den pigebande, der tyranniserede en lærer. Det er heldigvis et overstået kapitel. Og så kommer familiealbummet frem. "Hvornår sås vi egentlig sidst?" Kommer det fra Line. "Var det ikke -" "Lillejuleaften for fire år siden," kommer det prompte fra Karen, idet hun rejser sig og henter et fotoalbum frem. Cecilie har pludselig fat i min mobil: "Må jeg tage et billede af jer?" "Åh ja. Endelig. Bare Anna var her." Min elskede genner os sammen, og tager et gruppebillede med fotoalbumet i favnen på Karen. Hun tager os fra forskellige vinkler, besegler vores Hesselbergblod og vores to små tætte skikkelser sammen med Line, der er et hoved højere end os. Line tager et billede af Karen og Cecilie og mig. Så sætter vi os i sofaen og bøjer os over familiebillederne fra fødselsdagsfesten. Alle billederne med vores familie er der, lige fra vi var små og sås en gang om året til den lillejuleaften for fire år siden. Jeg får det dårligt allerede ved de første billeder af Anna som treårig. En rædselsslagen lille pige, der ser med skræk på Louise, som lige har hevet hende i håret. Under bordet har jeg lige boret en negl ned i et af hendes mange sår på benet. Hun ser så bange ud på alle billederne, at jeg næsten ikke kan holde det ud. "Hvordan har hun det?" Spørger jeg...." (Body Tactics s. 50). I det samme kommer Anna hjem og går direkte ind på sit værelse. "Annas værelse er sort. Sorte gardiner for vinduet, sort Living Dead Doll plakat på væggen, sortmalet bord og stol, sort sengetæppe. Selv står hun ved det lille bord med den åbne sorte skoletaske foran sig, som hun lægger skolebøger ned i. Kroppen føles bekendt, den mangler blot sin bølgende kappe og papsværdet og ork-masken fra rollespillet den dag ude i Hareskoven. Hvis jeg vender mig om, er mit baghoved lige i højde med den næse, jeg nikkede en skalle den dag. Jeg sætter tasken fra mig med hænder, der ryster ganske let foran Annas afvisende profil. Hun har sorte nedslidte armystøvler på, der sprækker foran, sort tanktop og sorte hullede spindelvævsstrømper under det korte skørt. "Jeg vil gerne give dig en undskyldning fra mig og Louise. Vi var nogle møgunger dengang." Hun reagerer ikke, bliver ved med at læse titler på bøgerne, og fylde tasken. "Jeg går lige om lidt. Men jeg vil godt vide, om det var derfor, du overfaldt mig den dag ude i skoven." Hun vender sig om med et ryk. "Jeg mener det med den undskyldning," gentager jeg indtrængende. "Vi kunne ikke se det dengang, Anna, men vi er meget flove over det i dag. Det er helt - helt - forståeligt, hvis du gerne ville have hævn." Min punkerkusine kniber øjnene i. Jeg bukker mig ned og tager æsken op af tasken, og vikler hurtigt det beskyttende lag af hovedet, som jeg holder frem mod Anna: "Og så gik det ud over Lisette Kronhøj. Var du med til det, Anna?" Min kusine er bange nu. Rigtig bange. Hun rykker baglæns mod sengen. "Jeg siger det ikke til nogen," fortsætter jeg, "men du skal holde dig fra de tøser, de er bad company. Det er kun et spørgsmål om tid, før I bliver anholdt hele bundtet.".. (Body Tactics s. 51-52) Da Cecilie pludselig er Ursula utro og forsvinder til Indien, går Ursula helt i sort. Hendes gamle tvivl angående kærlighed og identitet dukker op igen. Klassens skrappe pige Patricia udnytter Ursulas usikkerhed, og tager hende med hen i en privat klub, hvor der er stoffer i baren og dark rooms. Kærligheden, der før var det største, Ursula har oplevet i sit liv, bliver til et kæmpe savn efter det tabte paradis, en dæmon, der driver hende afsted til fremmede fitnessklinikker, hvor hun lader sig gennembanke af massagestole og plager sig selv for at komme af med den endnu større smerte, "Ceciliesmerten" som hun kalder sin kærestesorg. En aften drikker hun sig fuld og går tilbage til den private klub for at afprøve, om hun kan have sex med en dreng og dermed være helt normal, som faren så gerne vil se hende. Det går da også - måske fordi der er en pige med på madrassen - indtil fire rockertyper entrer dark room-et og kræver sex af Ursula og Freja, den anden pige på madrassen. "Pludselig står der fire store brød foran os. De er omkring tyve år, med svulmende muskler under hvide T-shirts og læderbukser og solbriller i stil med bjørnebanden. De tre er kronragede, den fjerde sorthåret med hvide klorspidser. "Manny!" gisper Freja. "Nemlig," svarer fyren med det sorthvide hår. De ser afventende på os og begynder at lyne bukserne ned. Jeg rusker i fyren på briksen, men min bolleven er for bedøvet til at vågne. Mannys kammerat griber fat i Freja, der begynder at hyle og vride sig for at komme fri. Det rører dem ikke. De andre griner på en måde, der absolut ikke er morsom. Jeg ser mig vildt omkring. Sengen står op mod et vindue. Men vi er på fjerde sal, man kan ikke bare hoppe ud. Nu griber en af de andre fat i mig. Han stønner ud gennem næsen, og tager mig på brysterne. Den anden har vendt Freja om og maser hende tilbage i madrassen. Nu lægger han sig ned over hende, mens ham der har fat i mig, tager fat i mit hår og tvinger mig på knæ. "Ned og slik den af på farmand," siger han faretruende og lavt, som til et barn. "Sådan, slik den AF, siger jeg!" Han rusker mit hovede og presser det ind mod en pisstinkende, åben lynlås, så det knager i nakken. Jeg er ved at besvime af hørmen og jernhånden i nakken, der maser min sammenknebne mund ind mod en blårød pik. Døren bag dem bliver flået op. En af dørmændene i sort gummibluse råber: "Razzia! Politi! Everybody clean!" De næste sekunder er kaos. Diskomusikken stopper brat i rummet bag os. Dørmanden griber den tjald, der stadig ligger på bordet, og smider den ud ad vinduet, mens han sparker den sovende dreng op at stå. Fyren, der ligger oven på Freja, får også travlt med at stikke hånden i lommen og smide nogle piller ud ad vinduet. Jeg trækker Freja med mig, får hende ud af rummet, ud ad døren, mens tre politimænd går rundt inde i danserummet og spørger gæsterne ud og visiterer barmanden i larmende stilhed. Uden sko løber Freja og jeg ned ad trappen, ud ad døren, forbi de ventende politibiler...." (Body Tactics s. 131-32). At være lidt anderledes Med bøgerne om Ursula, der forelsker sig i piger, ville jeg sætte fokus på et underbelyst emne i dansk litteratur, ikke mindst dansk ungdomslitteratur. Da jeg begyndte min research i 2003-04, var romanerne med homoseksuelt tema da omsider blevet flyttet fra hylden med "seksuelle afvigelser" hvor de stod i min ungdom til alm. fiktion, men der fandtes i alt kun tre danske ungdomsbøger om emnet: Den meget politisk korrekte "Marias Stjerner" fra 1980erne af Sørine Godtfredsen, om en pige, der forelsker sig i sin håndboldinstruktør. Den var slidt i laser. Og Lotte Inuks to prisbelønnede bøger om de purunge Gina og Regina i Paris. De er også godt nedslidt. På samme tidspunkt - omkring 2004 - fandtes der mindst ti ungdomsbøger i Sverige om emnet, og et pænt udvalg på norsk. På engelsk fandtes der hundredevis af bøger om at være lesbisk, bøsse, biseksuel - you name it. I England havde en ung succésfuld forfatter, Sarah Waters, netop debuteret med en roman om lesbiske i Victoriatidens London, "Tipping the Velvet", der siden er efterfulgt af en række andre bøger, "Rænkespil", "Sjælesøster", "Nattevagt". Alle er filmatiseret og Sarah Waters har modtaget flere litterære priser for sit værk. Som Politikens bogtillæg påpeger lørdag d. 14. februar, er tiden åbenbart blevet moden til historier om lesbiske, der ikke begår selvmord som i "Ensomhedens Brønd" Radclyffe Hall fra 1928, eller næsten begår selvmord, som Agnes i filmen "Fucking Åmål" fra 1998. Jeg syntes, det var på tide, at danske unge fik noget mere at vælge imellem end tre bøger. Fra dengang, jeg som 24-årig selv forelskede mig i en gift kvinde, vidste jeg, hvor vigtigt det er at have nogle synlige forbilleder, nogle steder at gå hen og finde nogen at tale med, der er i samme situation. Dengang i 70erne var Lesbisk Bevægelse og Bøssernes Befrielsesfront netop startet og arbejdede hen imod at opnå mere end blot accept, nemlig de samme rettigheder som alle andre forelskede par. Men der skulle komme til at gå tyve år mere før det allerførste homoseksuelle par kunne sætte sig op i bryllupskareten foran Københavns Rådhus den 1. oktober 1989: To ældre herrer, Axel Axgil og Eigil Axgil blev lovligt registreret som par. En menneskealder havde de to levet sammen og kæmpet for homoseksuelles rettigheder, og bl.a. grundlagt Foreningen af 1948, det nuværende lbl. Lesbisk i dag Mine erfaringer fra 70erne og virkeligheden for unge lesbiske i 2004 er vidt forskellige, så jeg opsøgte nogle unge via Gå Ud-gruppen og ungdomsafdelingerne i landsforeningen for bøsser og lesbiske. De unge lesbiske, jeg fik kontakt med via lbl i researchfasen var dels påfaldende normale at se til, og dels meget modne og velformulerede omkring emnet. Når man er kommet så langt, at man kontakter landsforeningen, er det ofte fordi man har befundet sig i en tilspidset situation, som regel en ekstrem isolation med den homoseksuelle identitet, og har været igennem en bevidstgørelse omkring deres situation. Jeg lærte, at det er mere uproblematisk nu end før, at en pige forelskede sig i piger, eller skiftevis i drenge og piger. Alligevel er det de færreste unge piger, der tager hinanden i hånden bare sådan. Prøv selv at se efter på gaden: hvor mange par af samme køn har du set i dag? I går - eller i forgårs? Dem, jeg talte med, havde ofte mødt modstand og især uvidenhed hos omgivelserne. En helt unødvendig uvidenhed, der kan blive fatal - som når Ursula efter tabet af sin første store kærlighed fortvivlet prøver at blive normal ved at opsøge såkaldt normalsex i en ekstrem klub, hvor det er lige ved at gå galt. Hvis man er kristen i Danmark, kan det være dobbelt vanskeligt at se sig selv som homoseksuel. Der er for nylig udkommet en interview-bog, "De Vederstyggelige" på det kristne forlag Unitas, hvor redaktøren Marianne Søndergaard viderebringer samtaler med kristne homoseksuelle og deres familier i Dagens Danmark. En af dem fortæller, at hendes far hver eneste dag i 10 år har bedt for sin datters "omvendelse" til det rigtige køn, for hun er ikke rigtig eller god nok som hun er. En anden, der er tilknyttet Kirkens Korshær, fortæller, at det tog hende 40 år og en stærk provokation at stå frem som åben lesbisk. Der er beretningen om sangskriveren Jens Rosendal, forfatteren til Forelskelsessangen, og der er overvejelser fra kristne forældrepar med sønner, der sprang ud som bøsser, med og uden hiv. Dreng eller pige? En anden oplevelse, der fyrede kraftigt op under projektet med at synliggøre unge, der er anderledes, fik jeg på en skole, hvor jeg var ude at snakke om Englekraft-bøgerne. Der sad en elev i en klasse, som var svær at kønsbestemme, så jeg spurgte læreren bagefter. Hun fortalte, at eleven havde et pigenavn, men var så tæt på at være både dreng og pige, at det ikke rigtig var til at vide. Og at de aldrig havde talt om det! Læreren vidste ikke, om det var en pige eller dreng, hun underviste. Dér sad den tvekønnede elev som en ø i havet, et neutrum uden køn eller kønsrolle, usynlig blandt synlige. Til trods for, at læreren virkede både åben og engageret i sine elever. De havde søreme heller ikke snakket særlig meget om sex, slet ikke sikker sex, eller om homoseksualitet på skolen. Det gjaldt de fleste skoler, fandt jeg siden ud af, til min store forbløffelse og harme. Når man som jeg har oplevet 70ernes støjende, farverige aktioner i LB og BBF og siden været igennem 80ernes oplysningskampagner, hvor alvorlige politikere og andre kendte ansigter tonede frem på tv og sagde "Husk vandbaseret glidecreme når I har sex!", så tror man, at det er almen viden. Undervisningsmaterialet Men det er det ikke. I sommer bekendtgjorde Sundhedsstyrelsen, at stadig flere unge smittes med hiv/aids, og ved mindre end nogensinde om sikker sex. Det er en udbredt opfattelse, at man kan klare det med en hiv-test med jævne mellemrum, og skulle den være positiv, får man bare noget medicin. For at gøre noget ved sagen udarbejdede jeg et undervisningsmateriale på min hjemmeside, der lægger op til diskussioner om temaer i alle fem ungdomsromaner: musik, misbrug, Christiania, sangundervisning, sikker sex, homo- og biseksualitet, mobning. De vilde piger Med Body Tactics ville jeg også gerne sætte fokus på de voldelige piger. Under researchen snakkede jeg med en pige i 10. klasse, der havde været involveret i en del vold og kriminalitet før i tiden. En velformuleret pige med dyr sminke og dyrt tøj. Inde bagved sminken sad en lille fortabt og forsømt pige. Skoleinspektøren bekræftede, at pigen som 13-årig havde været med til at mobbe en lærer frem til en sygemelding, hærget lærerens hus og brændt hendes bil af. Og at hun var datter af to travle offentligt kendte forældre, der hver måned satte et beløb ind på hendes konto, hvis hun passede sin skole. Hun nægtede at snakke med sine forældre, men havde en smule kontakt med sin ældre bror og hans kæreste. "Men alt det er overstået nu", sagde de begge to. Hun var også svær at glemme. Mødet med hende fik mig til at søge information om de såkaldte vilde piger, i Body-bøgerne personificeret i Patricia. De vilde piger har ikke oplevet nogen, der troede på dem, eller opmuntrede dem til at forsøge at gennemføre noget positivt, tvært imod. De kender kun voldens sprog og fidusernes verden, de står ofte midt i store og komplekse problemer, der ikke lige kan løses eller ændres og har derfor ikke ressourcer til at investere sig selv i ret meget nyt. Deres indre dæmon har taget helt over; de er selv blevet dæmoner. Hvor Thilde har sin sang og en vis råstyrke, og Ursula trods alt befinder sig i et trygt miljø, har disse piger forlængst opbrugt deres reserver. Emily Dickinson havde sin digterverden, hun kunne gå ind i og en søster, der beskyttede sin sarte digtersøster. Disse vuggegaver har de vilde piger ikke fået. Ingen har beskyttet dem, de har tvært imod været udsat for svigt fra første dag. I København har kommunen oprettet værestedet "Pigegruppen" for disse udsatte og afmægtige piger, der ofte har været på kant med loven meget tidligt og er dobbelt udstødte, både af skolen og af det sociale system. De ansatte på værestedet i Saxogade forsøger at give pigerne et alternativ til kriminalitet, vold, lavt selvværd og mangelfuld skolegang. De voksne, der udgør pigernes eneste positive voksenkontakt, har døgnåbne telefoner, og sætter pigerne i gang med fællesspisning, filmaftner, kickboksning, og hjælp med lektier og jobansøgninger. Gruppens største projekt er en rejse til sydafrikas gadebørn. Mens jeg sad og skrev på Body Tactics i efteråret 2007, skete der tre voldelige overfald på unge piger af andre piger. Tre forskellige steder i landet overfaldt 14-16-årige piger en yngre pige. Ofret blev strippet, hånet, sparket, snittet, slået og håret blev klippet af. "Jeg løber og løber. Kroppen værker af mangel på søvn og alt for mange løbeture, det flimrer for øjnene, jeg forestiller mig hele tiden, hvordan det er at blive tvunget ned i en kælder og blive udsat for samme behandling som Marie. Min søsters åndedræt lyder lige bag mig. Hun nægter at lade mig være alene, selvom jeg har svært ved at være sammen med nogen. "Ursula! Stop! Tre gange rundt om søerne, det er nok!" Nok. Hun har jo ikke kroppen fuld af skræk og adrenalin, der kører afsted med mig. Jeg gør mig fri af Louises hænder og storker op ad græsskråningen, op mod kartoffelrækkehusene, hjem i sikkerhed. Jeg går hele tiden i bad. Prøver at vaske oplevelsen af mig. Synet af den nøgne, blødende Marie med sit lange afklippede hår klistrende til kroppen. Den kvindelige betjent, der flåede sin jakke af og dækkede Marie til, før hun ringede efter ambulancen. Nadja og jeg stod hos hende og holdt hende i hånden, indtil ambulancen kom. Tørrede hendes ansigt så godt vi kunne, for tis og bræk. De havde skoddet en cigaret mod hendes kind. Jeg kan ikke klare synet af cigaretter. Eller sove. Louise falder ned på slagbænken i køkkenet og puster ud, mens jeg tømmer en liter juice. Hun prøver at hjælpe mig af med uroen, hjælpe mig med angsten, og følger mig hen til psykologen i morgen. Jeg var der også i går, det er fint at få det snakket igennem, men kroppen kan ikke glemme. "Skal vi ikke løbe en tur mere," foreslår jeg. Louise stønner: "Det må blive sammen med Nadja." (Body Tactics s. 194-95). Jeg hørte faktisk allerede om de voldelige piger i 70erne, hvor jeg gik til Feministisk Selvforsvar. En kvinde i min gruppe boede på Christiania, og fortalte, at de havde et problem derude med pæne folks børn, der drak sig fulde i weekenderne og kørte ind fra whiskybæltet for at overfalde christianitterne. Pigerne var værst, fortalte hun. Det ser ud til, at disse piger nu har fået døtre. Og at man stadig ikke ved, hvad man skal gøre, før det går rigtig galt. Filminstruktøren Christian Christiansen har lavet en barsk og fin film i 2006 om pigemobning, "Råzone". To skolepiger og bedsteveninder, tror fejlagtigt, at de er blevet rivaler, og udkæmper en kamp på liv og død. Filmen og i al ubeskedenhed Body Tactics er nogle af de få historier fra de senere år, der sætter fokus på de rå piger. Drenge har altid været voldsomme, men hvad gør man ved piger når de bliver kriminelle, og afviger fra kønsrollen og vedtagne normer. Oplysning oplysning oplysning Så det jeg vil pege på i dag er for det første, hvor vigtigt det er for en usikker teenager at møde opbakning og støtte fra omgivelserne for at finde sin identitet. Og forhåbentlig senere møde én med samme talent, der gider bruge tid på at udfordre hende. For det andet vil jeg appellere til jer om at gøre en indsats omkring bedre seksualoplysning i skolerne, så de unge ikke bliver smittet med livsfarlige sygdomme, eller går så alene med de store spørgsmål, som de er så optaget af i den alder. De tænker jo ikke på andet end sex! I andet bind af Englekraft-trilogien, "I Vilden Sky", fortalte jeg, hvordan Mathildes veninde Camilla er ved at gå til af angst for aids, fordi hendes far er bøsse. Camillas angst for døden er muligvis en angst for livet - men derfor ikke mindre alvorlig. I disse år eksploderer antallet af unge, der smittes med hiv, clamydia og andre sexsygdomme. Danmark bruger 257 millioner om året på at behandle disse sygdomme, i stedet for at satse nogle kroner på forebyggelse som man gør det i Sverige og Holland. Antallet af graviditeter hos meget unge, senest to 13-årige gravide piger på Als, er også et stigende problem. Foreningen Sex og Samfund gør hvad de kan, og har bl.a. arrangeret "Uge Sex", hvor de går ud på skolerne med oplysning og snak på området. Det viser sig her, at der ikke alene er en himmelråbende mangel på viden om kroppens funktioner og udvikling, men også et kæmpe behov for at snakke om følelser og om det sætte grænser - alt det, der hører md til at gå fra at være barn til at blive voksen. Folketingets Tværpolitiske netværk for Seksuel Sundhed er ikke enige om, hvorvidt dette er en opgave for skolen eller forældrene - og resultatet er, at folk som mig, der beskriver den seksuelle og erotiske del af livet med i mine ungdomsbøger, sommetider ender med at måtte agere sexekspert når jeg går ud som forfatter. Det er helt i orden, jeg snakker gerne om sex, men det giver mindre tid til en snak om det at skrive og være forfatter - og det viser frem for alt det store behov for at drøfte disse ting, som mange skoleelever erklærer, at de da aldrig nogensinde ville tale med deres forældre om. De 29 folketingsmedlemmer har nu sendt en fælles erklæring til undervisningsministeren om at give seksualoplysning en central plads i skemaet. Indtil der kommer en reaktion, er opgaven lagt ud til de lærere og andre formidlingspersoner, der vil tage den på sig. Hvis det er svært at få hul på, så kontakt foreningen Sex og Samfund, der bl.a. kan tilbyde Sikkersexkaravanen, eller få besøg af deres "Seksualisterne", en Ung-til-ung-gruppe, der kommer ud over hele landet og snakker sex på de unges eget niveau og i deres sprog. Eller invitér Gå Ud-gruppen fra lbl. Det gælder de unges liv og det følelsesliv, de skal i gang med eller går og roder med alene, som Ursula gør i den første vigtige fase af kærligheden. Anskaf kvalitetsbeskrivelser af erotisk, sex og anderledes kærlighed, som fx filmene "Brokeback Mountain" og "Fucking Åmål" til skolebiblioteket, i stedet for at overlade eleverne til den hjernedøde og stereotype sex, de kan finde på nettet og tv. Anskaf for eksempel mine erotiske noveller "Smagen af Dig", der blev modtaget meget positivt og seriøst af anmelderne (se clod.dk). Her finder man ingen glatbarberede kroppe, der pumper løs iført perfekt make up og passende støn og indstuderede bevægelser. Derimod kan de unge læse om en purung piges elskov med gladiatoren i Pompei, den nat, vulkanen bryder ud. Læseren kan komme med i bøssesauna og læse om lesbisk sex for alvor og for sjov, de kan se Verdens Vådeste på markedspladsen. Jeg har opkøbt restoplaget og forhandler bogen via www.clod.dk for den fyrstelige sum af 60,- kr. Brug den! Brug undervisningsmaterialet på min hjemmeside! Brug tilbudene fra Sex og Samfund! Der er behov for det! Tak for i dag. Bente Clod, © 2009 |
| Klik her, hvis der mangler en menuoversigt. |